Det Vilde Spinderi på Global Fashion Summit 2024
Vi er stolte af at præsentere vores udsmykning til Global Fashion Agenda Summit pressevæg. To store vådfiltede uldskulpturer i form af egeblade med lyse hørfibre placeret, så de fremstår som de naturlige årer i bladet. Med denne installation fremhæver vi uldens potentiale, lokal produktion og vigtigheden af godt håndværk. Vi er stolte over at kunne bidrage i en global dialog om bæredygtighed og fremme vores værdier om lokal og håndværksmæssig produktion.
Konferencen blev åbnet af Hendes Majestæt Dronning Mary, som satte ord på det ansvar, branchen har for at bevæge sig i en grønnere og mere bæredygtig retning.
Vores installation viser vores ekspertise inden for uld og håndtering af materialet.
Dette projekt er resultatet af et tæt samarbejde blandt Det Vilde Spinderis dedikerede team, der alle har bidraget med deres unikke færdigheder og viden. Sammen skaber vi bedre designs, der understøtter en bæredygtig fremtid og sætter uld på dagsordenen.
Stor tak til Alla Sinkevich, vores uundværlige filteekspert.